Hvad er Nada øreakupunktur?
Nada bygger på kinesisk øreakupunktur og traditionel kinesisk medicinpraksis, som er en mere end 2000 år gammel viden om menneskets opbygning og sundhed.
Nada skaber psykisk og fysisk balance
Ifølge traditionel kinesisk medicin er symptomer eller sygdom en konsekvens af en ubalance, som kan vise sig som smerter, stress og depression. Nada øreakupunktur afbalancerer dit energisystem.
Nada øreakupunktur beskrives som en metode, der styrker kroppens grundlæggende energiressourcer og som harmoniserer alle organer i kroppen både fysisk og psykisk.
Giv dig selv en pause i hverdagens travlhed!
Når du får Nada øreakupunktur hos mig, sker det ved at du får placeret 5 nåle i hvert øre (Nålene er tynde, sterile engangsnåle). Herefter sidder du behageligt i ca. 45 minutter, mens nålene gør deres arbejde. Du har mulighed for at lytte til rolig afspændingsmusik eller din egen playliste. Nada øreakupunktur giver ro og de fleste oplever en umiddelbar stresslindring og et velbefindende.
Nada hjælper bl.a. med følgende;
- Uro i kroppen
- Stress
- Tankemylder
- Angst
- Søvn
- Stoftrang
En behandling harmoniserer og stabiliserer psyken og kroppen, samt fremmer personlige ressourcer, livskvalitet og stabilitet.
En behandling varer 45 minutter.